Som læsere af ”Smil på Dødens Avenue” kan du på denne side, finde baggrundsstof, klip fra interview og ikke tidligere offentliggjorte tv-optagelser.
Visse optagelse er klippet sammen til små scener, mens andet er uredigeret råfilm. Bemærk at denne side er bygget op, så man via links kan møde flere af hovedpersonerne i de enkelte kapitler, samt i de foregående. Man kan IKKE se film fra de kommende kapitler, inden man har de tilhørende links fra bogen.
Et af de værste øjeblikke for Thomas og Jesper: på besøg i Helvedes forgård:
Rundvisning og show på skolen for de børn, der lever på lossepladsen, og som er så fattige, at de ville blive overfaldet i en ”rigtig” skole:
Billeder:
En mand går foroverbøjet og roder i skrald på Tegucigalpas gigantiske losseplads. Sultne gribbe kredse over ham, og der løber befængte rotter mellem hans ben. Er han heldig, kan hans løn ved at sælge affald blive gennemsnitlig kr. 4,- i ugen. Af dem opkræver banderne halvdelen for ikke at slå ham ihjel.
Man siger, at de mennesker der lever på de kæmpe lossepladser lever som dyr. Men havde de været dyr i Danmark, var de givetvis blevet aflivet på grund af vanrøgt. Dette var Helvedes forgård…
I baggrunden ses en række bildæk sat ovenpå hinanden. Dette udgør et ”hus”, hvor hele familier med både børn og voksne bor. Dette er ikke samfundets bund – det er langt under bunden.
Som rejsen skred frem, blev Thomas og Jesper både fysisk og mentalt udmattede af manglende søvn, for lidt og for dårlig mad, et kæmpe arbejdspres og ikke mindst på grund af de mange barske oplevelser.
Afmagten og fortvivlelsen lyser ud af øjnene på både Thomas og Jesper. Trods de har rejst verden rundt og oplevet det meste, så var dette et skræmmende syn, som satte sig spor hos dem for evigt
Jeg bruger cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden!
Hvis du klikker på knappen 'Accepter', godkender du, at jeg sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen 'Afvis,' sætter jeg ikke cookies til statistik – benytter dog en cookie for at huske dit valg.