20 85 02 03 kontakt@tryllestav.dk

sandheden om nordkorea

– Med forfatteren og eventyren Jesper Grønkjær fra TV2-Østjylland
Få et tilbud

Tag med på en unik rejse ind i verdens strengeste diktaturstat.

Jesper Grønkjær er kendt for sine anmelderroste bøger, hvor han begiver sig ind i lukkede miljøer. Han har besøgt massemordere i Mellemamerika, kannibaler på Ny Guinea og munke i Tibet. Nu har han igen udfordret skæbnen. Denne gang i diktaturstaten Nordkorea. Planen var enkel, men udførelsen svær: at rejse ind i verdens mest lukkede land, og dér sprede dansk smil og humor blandt de sky nordkoreanere.

Jesper Grønkjær i Go’ Aften Danmark

Ved ankomsten til landet blev han modtaget af to vagter, der overvågede ham under hele turen. Hans pas blev taget fra ham, og om aftenen blev han lukket inde på hotellet. Han blev afskærmet fra lokalbefolkningen, som han hverken måtte tale med eller fotografere. Til gengæld blev det dagligt til mange timers påtvungen kørsel for at komme ud for at se monomenter og statuer, der alle havde det ene formål at hylde præsidenterne fra Kim- dynastiet.

Jesper Grønkjær i Go’ Morgen Danmark før rejsen til Nordkorea

Foredraget er en unik førstehåndsberetning fra en lukket verden. Som den første danske forfatter, er det lykkes Jesper Grønkjær at opsporer og lave interviews med nordkoreanske afhoppere. De fortæller om det samfund som Jesper blev nægtet at se. Hør personlige beretninger om drab, tortur, flugt, menneskehandel og fangelejre.

Jespers force er, at han balancerer mellem det humoristiske og det seriøse. Tilhørerne i foredraget både griner og gruer. Det hele krydres med fotos og tv-klip – og med et indblik i Korea-krigen, og den politik der har skabt et land, der er både gådefuldt og mystisk.

I medierne udtaler en lang række eksperter sig på området. Men kun få af disse har selv været i Nordkorea. Det har Jesper Grønkjær…

Jesper Grønkjærs foredrag på gymnasium:

Marie Thomsen, sognepræst i Hadsten Storpastorat:

Jesper Grønkjær fortæller fængslende og livsnært om verdener, de færreste af os nogensinde vil stifte bekendtskab med. Vi har gentagende gange benyttet Jesper hos såvel understøttende dage for konfirmander som seniorer til sogneftermiddage, hvor Jesper via indhold, humor, alvor og forkyndelse, giver tilhørerne mere med hjem, end de kom med. Flere af vores kirker i pastoratet har benyttet Jesper, som vi har netop indgået aftale med igen: denne gang om seks foredrag.
En varm anbefaling herfra!

Peter Andreas Laursen, Underviser på VUC i Århus:

VUC Aarhus fornøjelsen af at komme med tryllekunstner Jesper Grønkjær på hans magiske jordomrejserejser i smilets og næstekærlighedens ånd. I et tætpakket auditorium gav Jesper kursisterne et intenst foredrag, der stadig bliver talt om på skolen den dag i dag. Et foredrag baseret på hans mange rejser ud i verden, i søgen efter at vise at smilet er noget universelt, og kan findes frem på læberne på selv de mest kolde og kyniske forbrydere i farlige lande som Mexico og Honduras – men også om at finde sin plads i livet trods modgang.

Med sine barske og rørende historier samt sjove anekdoter fra sine rejser, alt sammen pakket ind i flotte billede- og videovisualiseringer, formåede Jesper at fastholde kursisternes opmærksomhed til sidste sekund og lidt til. Bl.a. med fortællinger om hvor kulturelt forskellige vi er i verden, hvor smuk og grim tilværelsen kan være, samt det at turde tro på sig selv og lykkes selvom man måtte have haft svære kår fra dag ét. Til dette brugte Jesper ikke blot eksempler fra de mennesker han har mødt rundt på kloden, men fortalte åbent og ærlig om sin egen svære skolegang, og deraf sin til tider dårlige selvopfattelse og manglende tro på egne evner. En referenceramme som mange af VUC-kursisterne kunne genkende, og som tydeligvis gjorde indtryk på dem.

Jesper vekslede rigtig fint mellem alvor og humor, og med trylleri som et væsentligt omdrejningspunkt i foredraget – vi skulle da selvfølgelig ikke snydes for en omgang forbløffende mirakler undervejs. Disse blev udført med sjov humor og kækhed og understregede Jespers gode evne som entertainer, hvilket også har været hans levevej de sidste 25 år.

De stående klapsalver til allersidst vidnede om et super godt foredrag, og en flok kursister der havde fået sig en god oplevelse, men også tanker og budskaber de sent vil glemme. At netop denne type kursister efterfølgende stod i kø for at købe Jespers bøger, siger alt. Kan klart anbefales!

Jørgen Pedersen. Landsformand i SSP (Det kriminalpræventive samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning & Politi):

SSP, der er det kriminalpræventive samarbejde mellem ”Skole, Socialforvaltning og Politi”, har i Silkeborg Kommune benyttet Jesper Grønkjær, som oplægsholder i 5 år. Han har nu besøgt snart 25 skoler af 8-9 årgange – alt sammen takket være lokale Lions Klubber. Jesper havde til opgave at komme med et oplæg, som fik titlen: ”Bliv høj uden at være skæv”.

Det skulle målrettes elever der til tider kan være i en svær eller sårbar situation – og være et indslag i forebyggelsen omkring kriminalitet og brug af rusmidler. Med en blanding af egne oplevelser, rejseskildringer, flotte billeder og lidt trylleri skabte Jesper et spændende og medrivende rammer, der til fulde fangede målgruppen.

Han tryllebandt de unge og fik sat nogle tanker i gang, der klart gik rent ind hos modtageren. Desuden fik vi vores budskab ud til den bredere offentlighed, idet Jespers foredrag også tiltrak både aviser og tv.

Jeg kan varmt anbefale Jesper Grønkjær som en oplægsholder, der både har et klart budskab men også en god formidling

Lisbeth Kristensen, sognepræst i Stilling Sogn:

På en højskoledag med overskriften ‘Tro, tvivl og afmagt’ havde vi besøg af Jesper Grønkjær som dagens afslutning efter to teologiske foredrag og en sangtime. Hans overskrift var ‘Mødet med mennesker i tro og magi’.

Vi var allerede rørte, så kunne han mon bibringe dagen noget nyt? Det kunne han i den grad! Uskolet og udogmatisk vadede han ind i os alle på magisk vis. På én gang selvudslettende og modig som en løve satte han en masse tanker i gang med sin magi, billeder og rejseberetninger. Det hele vidnede om, at han ikke bare har mødt mennesker, der, hvor de er, men også reflekteret over det, og med litteraturhenvisninger trak han tråde til mange livssandheder. Han er en stor forkynder og formåede at samle op på dagen på fornemmeste vis. Vi var således både tavse og opløftede af håb, da vi gik hjem.

Efterfølgende har vi også benyttet Jesper til foredrag for vores konfirmander og deres forældre. Atter gik folk hjem med en unik og helt særlig oplevelse.

Carsten Mørck, Skoleleder på Langsøskolen:

Kære Jesper. Tak for din flotte indsats. Som skoleleder vil jeg her nævne, hvad vi fik ud af det: Vi havde nogle meget fine timer i samvær med dig.

Som en lærer efterfølgende sagde: “højt humør med et seriøst budskab og meget professionelt fremført.”

Alene det, at du kunne holde 200 elever fanget samlet i to timer viser noget om det bærbare i konceptet. Du gjorde det velovervejet og helt alene, det var DINE timer/show!

Men din måde at bringe sig selv og din historie i spil krydret med optrin, historier, lysbilleder og film, gjorde at du hele tiden havde tilhørernes koncentration, hver af de fem elementer kunne ikke holde ret længe før eleverne ville falde fra. Også dit sprog ramte fint ind i målgruppen, som tog det til sig!

At eleverne bagefter blev ved med at opholde dig med spørgsmål, siger lidt om deres begejstring. En dejlig fællestime fuld af både sjov og ikke mindst alvor.

Kontakt mig endelig for et 

uforpligtende TILBUD

Få et helt uforpligtende tilbud på foredraget, skriv til mig på info@tryllestav.dk, ring/sms på telefon 20 85 02 03 eller udfyld formularen nedenunder og hør nærmere.

Jeg bruger cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden!

Hvis du klikker på knappen 'Accepter', godkender du, at jeg sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen 'Afvis,' sætter jeg ikke cookies til statistik – benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Klik her for at læse min cookie- og privatlivspolitik.